ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Ugeavisen Faaborg  -  Vester Hæsinge Kirke inviterer til konfirmandgudstjeneste

Søg
Du er her: Forside  -  Ugeavisen Faaborg  -  Bagenkop-fiskere gik i land og blev healere
Søg
Sussen og Thommy Mogensen er rigtig glade for deres nye tilværelse her i det lejede hus på Vestergade 31 lidt uden for Vester Hæsinge. Her er fred og ro, flinke naboer - og ingen fordømmelse over for deres liv som healere. Foto: Palle Søby
Sussen og Thommy Mogensen er rigtig glade for deres nye tilværelse her i det lejede hus på Vestergade 31 lidt uden for Vester Hæsinge. Her er fred og ro, flinke naboer - og ingen fordømmelse over for deres liv som healere. Foto: Palle Søby
For Ugeavisen.dk

Bagenkop-fiskere gik i land og blev healere
DEL Af Palle Søby , pse@fyens.dk
15. april 2019 kl. 06:47

Efter at have fisket i mange år åbnede Sussen og Thommy Mogensen healer-klinik i Humble, men de blev nærmest fordrevet fra øen og har nu fundet roen og et helt nyt liv lidt uden for Vester Hæsinge.

Vester Hæsinge: Det hænder, at en fisker går i land. Men det er sjældent, at han bagefter slår sig ned som healer.

Det var præcis, hvad Thommy Mogensen og hans kone, Sussen, gjorde.

Thommy har været Bagenkop-fisker i 40 år. Fra han var 20, til han var 60. Og Sussen har været med et langt stykke af vejen. I 29 af de 31 år, Thommy var selvstændig fisker, var hun med som mandskab på båden.

I dag er Thommy 63, Sussen er 55. De stammer begge fra Langeland, Thommy fra Tryggelev, Sussen fra Lindelse. I mange år boede de i Bagenkop.

For nogle år siden gik det op for dem, at de havde medfødte evner som healere. Det førte til, at de i fire-fem år drev healer-klinik i Humble, indtil de forlod Langeland i marts 2018 og flyttede til et lejet hus lidt uden for Vester Hæsinge.

De fandt ud af, at det godt kan være sin sag at bevæge sig ind i den spirituelle verden, når man i mange år har været en del af et fiskermiljø som det i Bagenkop.

- Vi var meget hængt op. Familien og omgivelserne ville ikke rigtigt acceptere, at vi var healere. Vi var helt nede og vende og fik stress begge to. Jeg var indlagt på sygehuset med stress, fortæller Thommy Mogensen.

- Men da min mor så døde, var der ikke længere noget, der bandt os til Langeland. Vi måtte bare væk. Vi kunne ikke blive.

Et helt nyt liv

Og så var det, at Sussen på nettet fandt et hus til leje på Vestergade 31 lidt uden for Vester Hæsinge. Dér flyttede de hen. Og det har de bestemt ikke fortrudt.

- Selv om vi har boet næsten hele vores liv på Langeland, følte vi allerede efter et halvt år, at det her var "hjemme". Hvis vi i dag kommer til Langeland, for eksempel hvis vi skal på kirkegården, mærker vi straks dårlig energi. Men lige så snart vi forlader øen og kommer tilbage til Vester Hæsinge, mærker vi god energi igen, fortæller Thommy.

- Vi har intet tilbage på Langeland. Vores hus i Bagenkop blev solgt på fem dage, og alt vores fiskeudstyr blev solgt på en halv time.

Så man kan roligt slå fast, at de på alle måder har fået et helt nyt liv. Selv deres navne er nye.

Tidligere hed de Carsten og Susanne Christiansen. Men efter at have været ved numerolog, skiftede de i april sidste år navne til Thommy og Sussen Mogensen.

Healing på hobbybasis

Nu har de boet et års tid i huset ved Vester Hæsinge, hvor de har indrettet en lille klinik i et rum med en briks.

- Vi har løbende været på alternative messer, men nu har vi igen lyst til at heale, så det begynder vi med igen, dog kun på hobbybasis, fortæller Thommy.

De har begge 1., 2. og 3. grad inden for reikihealing. De tilbyder også "bars", som er en behandling, hvor man rører ved 32 punkter i hovedbunden og omkring øjnene, og Sussen praktiserer desuden en form for tarotkort.

- Healingen foregår uden på tøjet. Så man beholder tøjet på og får et tæppe over sig. Vores healing kan gavne, hvis man har smerter, for eksempel gigtsmerter. Men det er i det hele taget bare afslappende. Ni ud af ti falder i søvn, typisk efter en halv time, fortæller Thommy.

- Ja, og nogle af dem snorker, tilføjer Sussen.

De tager 300 kroner for en times healing, dog kun 200 for pensionister. Og det er billigt i forhold til branchen generelt, påpeger de.

Dialekten bliver hængende

At være healer er ikke noget, de som sådan har uddannet sig til. Det er evner, de er født med.

- Vi har også kontakt med de afdøde. Og vi tager ud og foretager husrensninger i hjemsøgte huse, hvor det spøger. Blandt andet var vi ude og rense en del af det nedlagte sygehus i Rudkøbing, dengang det skulle omdannes til kommunekontor, fortæller Thommy Mogensen.

På ét punkt har de dog ikke fået et nyt liv: Det charmerende langelandske dialekt fornægter sig ikke - og ugeavisens reporter må indimellem spidse ører og spørge en ekstra gang: "Hvad var det lige, du sagde dér?"

- Nej, det vil nok altid hænge ved, griner Thommy med sit brede fiskersmil.

Relaterede artikler
Matthæus-Passionen: Oplev Bachs storværk, der fremføres af hollandsk ensemble i Faaborg Kirke

Ugens mest læste

Deltag her
Stor skal den være: To mænd bag giga-juledekoration i Faaborg
Deltag her
Ugens indspark fra læge Lars Kensmark: Lad os komme i gang med det sundhedshus - og få de frivillige med
Deltag her
Ishockeytalent udtaget til U16-landsholdet
Deltag her
24 buketter til hospice: Thomas Christensen bruger sparepengene på juleglæde
Deltag her
13-årig faaborgenser er danmarksmester i judo
Deltag her
Smørrebrød med Stiller-twist på Hotel Faaborg
Deltag her
Nyansat på biblioteket har fire ben
Deltag her
Jul hos Anne Møllegaard Mortensen: - Vi kan nemt nå rundt om juletræet
Deltag her
Jul hjemme hos Anne Jørgensen: På Lyø får grise, katte og høns også gaver

Seneste nyt

Skifter isen ud: Nu er Tanja på risalamande-holdet
Julesangsgudstjenester i kirker
Julekoncert i rundkirken
Jul hos Lars Pedersen: Småkagerne bages efter familieopskriften
Hvor tit har du oplevet hvid jul?
Kom til foredrag med eventyrerne fra Dyreborg
Oplev den "Blå time" på Faaborg Museum i december
50 år: Bo Petersen er født med et særligt gen
Ugens indspark fra læge Lars Kensmark: Lad os komme i gang med det sundhedshus - og få de frivillige med
Her er planen: Faaborg skal forvandles for trecifret millionbeløb

Seneste nyt

Jul hos René Jørgensen: Julen begynder i sommerhus ved Vestkysten
Kom og hils på Sct. Georgs Gildet
Politiker i praktik i Huset for en dag
Nyansat på biblioteket har fire ben
Den store juleweekend med hytter, fakler og julemænd
Smørrebrød med Stiller-twist på Hotel Faaborg
Dansk thriller og kuleskør kultfilm
Susanne Hinge springer ud som selvstændig med kreativ systue
Stor skal den være: To mænd bag giga-juledekoration i Faaborg
Skitsehandlen får 80.000 kroner til udstilling af nye kunstneres skitser
"Lyt til Kunsten" spreder sig til hele Fyn
Deltag her
Læs mere her
24 buketter til hospice: Thomas Christensen bruger sparepengene på juleglæde
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Tag med toget til julehygge i Korinth
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside