Broby: Kom til et inspirerende foredrag i X-huset tirsdag 10. september kl. 19.30. Her kan man møde Esther Jensen, der holder foredraget "Enke på Harley". Hun blev for 14 år siden enke - alt for tidligt. Hun besluttede sig for, at hun stadig havde masser at opleve, selvom hun nu var alene, og derfor tog hun kørekort til motorcykel.
Hun købte en Harley Davidson, og gennem de sidste 13 år har hun kørt 225.000 kilometer på motorcykel i 52 lande på seks kontinenter. Flere af turene er også gået til besøg i SOS børnebyer rundt i verden.
Der er entre.
/EXP