Faaborg-Midtfyn: Man behøver ikke nødvendigvis rejse til Thailands jungle eller Vestsaharas ørken for at få spændende naturoplevelser.

Naturvejleder Emil Sanderhoff fra Haastrup har prøvet begge dele - men han er også manden, der kan vise vej til unikke oplevelser i naturen lige uden for Faaborg.

Og hvis du tænker, at januar er sådan en mørk og trist og kedelig måned, så glem det - eventyret venter derude.

Ja, det begynder faktisk endnu inden, vi er kommet ud af Faaborg, da Emil Sanderhoff har hentet ugeavisens reporter i den Volkswagen T4 Synkro, som for blot en måned siden kæmpede sig gennem sandet i Vestsahara.

- Ja, det ser ikke ud af så meget, siger Emil, da vi svinger ind på den lille vej bag OK-tanken i Faaborg.

Vi stopper ved det gamle pumpehus, der ligger ved den lille kanal.

- Det her er et godt sted at se isfuglen. Man ser den som et blåt lyn. Den yngler inde i brinken, hvor den har sit redekammer inde i bunden. Her kan der godt blive ret ulækkert. Den er en lille hidsigprop, som jager ænderne væk, og så lever den af fisk i vandet. Nogle gange kan man se ungerne sidde på en række på brinken og vente på deres mor. Det er en superfed fugl, siger Emil Sanderhoff.

Men den er her ikke lige i dag. Så vi sætter kursen mod Korinth og næste stop: Arreskov Sø.

Den hemmelige smutvej

- Det er en god tid at kigge på fugle, nu hvor der ikke er blade på træerne. Og det er slet ikke dårligt med lidt blæst som i dag, siger Emil Sanderhoff.

Vi joker lidt med, at vi sådan set er på vej ud for at finde "The Big Five" i det sydfynske fugleliv her om vinteren: Isfugl, lille skallesluger, havørn, vandstær og sølvhejre.

- Vi tager en smutvej til Arreskov Sø - en hemmelig vej, siger Emil.

Først er det en lille grusvej, og siden drejer vi ind på et smalt hjulspor, hvor vi er glade for, at Emil Sanderhoffs ekspeditionskøretøj har firehjulstræk.

- Dér sidder den! Ude på isen, siger Emil Sanderhoff, da vi nærmer os søen.

Havørnen. Den sidder ude på isen og slapper af. Indimellem går den et par skridt.

- Fynboer ved godt, at det her er havørnens højborg. Den kan sagtens sidde ude på isen og spise en havfugl, for eksempel en skarv eller en blishøne.

Egentlig kom vi her for at se en lille skallesluger.

- Men vi er lidt uheldige med, at der er is på søen, for det presser fuglene længere ud. Jeg kan se den derude, men det er så langt væk, at vi næsten ikke kan se den, siger Emil Sanderhoff, mens han kigger i teleskopet.

- Lille skallesluger er en ufattelig smuk fugl, og lige nu er hannen i vinterdragt. Den kommer hertil fra det nordlige Sverige, Finland og Sibirien og raster her hen over vinteren, fordi den er afhængig af, at der ikke er is på vandet, forklarer han.

Den lille torpedo

Videre til næste stop: Parkeringspladsen over for Brahetrolleborg Slot.

- Her skal vi kigge efter vandstær, en af mine favoritter. På norsk "fossekarl". Den minder lidt om en stær, og det fantastiske er, at den nærmest kan flyve under vand, når den pisker gennem vandet som en torpedo på jagt efter vandinsekter.

- At den kan ses her, er et tegn på, at vandløbet er rent. Den er ikke så sky, og man kan tit se den sidde dér på stenene i vandet, siger Emil Sanderhoff.

Vandstæren ser vi ikke i dag. Men en musvåge sidder og skutter sig, og pludselig får Emil Sanderhoff øje på en fjeldvåge, der har fanget en mus.

- Den kæmper lidt med den. Hov, dér stak musen af, siger han.

- I naturen er det meget almindeligt, at dyr ikke slår deres bytte ihjel, inden de æder det. Det er for at spare energi. Hvorfor bruge ekstra energi på at dræbe byttet? Hvis for eksempel en spurvehøg har fanget en fugl, nøjes den måske med at flå svingfjerene af, så fuglen ikke kan flyve væk. Og så æden den fuglen, forklarer Emil Sanderhoff.

Kaffen skal med

- Lad os køre til Brændegård Sø. Så tager vi kaffen dér, siger Emil.

Termokanden med varm kaffe er vigtig, når man skal ud i naturen.

- Ellers skal der såmænd ikke ret meget udstyr til. I genbrugsbutikker kan man købe en brugt kikkert for en halvtredser, og dér kan man også købe en brugt fuglebog. Så er man kørende, siger Emil.

Han finder termokanden frem og skænker kaffe i krus med fuglemotiver, da vi har parkeret ved Brændegård Sø lige ud for skarvernes ø.

Selv om man tit kan se havørne her, er det sølvhejren, vi er på udkig efter i dag. Men også her er der is i kanten af søen, så måske er den bare længere ude?

Vi ser et par ravne, og vi ser gærdesmutten, Danmarks næstmindste fugl, en lille tyk prop, der ikke vejer mere end en halv snes gram.

Og pludselig er der en fiskehejre, der går rundt nede ved søens bred.

- Lad os køre til Nakkebølle og se, om vi kan se sølvhejren dér, siger Emil.

Et fantastisk område

På Strandvejen syd for Vester Aaby går der noget inde på marken, som godt kunne være en sølvhejre. Men det viser sig blot at være en hejre.

I vandkanten ved Nakkebølle går en stor skallesluger rundt.

- Den kommer også nordfra, og den spiser kun ål, som er en rigtig fed fisk, siger Emil Sanderhoff.

Vi har heller ikke held med sølvhejren her, men Emil får øje på en træløber, der piler op ad stammen på et af træerne i vejkanten.

Vi når ikke helt i mål med "The Big Five". Men det er fuldstændig ligegyldigt. Processen er ofte vigtigere end målet, når man skal ud i naturen, og vi er enige om, at det har været smadderhyggeligt.

- Eventyret venter lige ud for ens bagdør. Vi bor i et fantastisk område. Det er bare med at komme ud i det, siger Emil Sanderhoff.

Og eventyret slutter ikke her. Det fortsætter i de kommende uger, når Emil Sanderhoff viser vej til nye oplevelser i den sydfynske vinternatur.